Kopi af Kopi af Få en kreativ og flydende skriveproces

Vi har gjort det nemt og ligetil at administrere din helt egen blog!


Du kan administrere din blog og dine indlæg direkte på din hjemmeside. Du skal blot logge ind i din blog med din Wix-konto.




  1. 8. En kreativ skriveproces giver gode artikler


Som kommunikationsmedarbejder er du afhængig af, at du har en god skriveproces. Du skal skrive mange tekster hver dag, og teksterne skal være gode. Hvis din skriveproces er dårlig, skriver du sandsynligvis dårlige tekster. En god skriveproces er flydende, metodisk, kreativ og producerer hele tiden nye ideer og nye måder at skrive artiklerne på. Har du en dårlig skriveproces, er det tungt at skrive, og du skriver højest sandsynlig teksterne på samme måde og med samme vinkel, som du plejer. Du føler, at det er monotont at skrive, og efter et par år er du udtømt for ideer og skrivelyst og skriver på ren rutine. Læserne kan mærke det. De holder op med at læse dine artikler, for de kender dem i forvejen.

Derfor skal du have en kreativ skriveproces. Det vil fastholde din skriveglæde og hele tiden give dig nye ideer til, hvordan du skriver artikler, så læserne bliver overraskede og synes, det er spændende at læse dine artikler.


To ting afgør, om du har en god skriveproces:


1. At du kan bruge din skrivning til at tænke med.

2. At du kan dele din skriveproces op i flere faser.


Skriv for at tænke

Mange tror, at man skal være helt klar over, hvad man vil skrive, før man begynder at skrive, at hele ideen skal være gennemtænkt og verbaliseret ned i mindste detaljer, inden man trykker på tasterne. Men det at skrive kan ofte være den bedste metode til at få styr på et emne. Man erkender og udvikler tanker, mens man skriver. Du kan tænke mere klart og kreativt, når du skriver, end når du bare tænker inde i dit hoved.

Du skal derfor ikke være bange for at skrive om et emne, inden du ved, hvad du egentlig skal skrive, og hvad pointen med artiklen er. Det finder du af, mens du skriver.

Når du skriver for at tænke, er målet ikke at skrive en artikel, der er færdig og formfuldendt, men at være kreativ og få nye ideer. Det kan du ikke være, hvis du er bange for at begå fejl og kræver overblik, inden du skriver. En nulfejlskultur udelukker innovation. Når du skriver for at tænke, vil du sikkert skrive passager og afsnit, der ikke kan bruges, men det gør ikke noget. Du sletter det ubrugelige i en senere skrivefase. Målet er at folde emnet ud, så du får et større overblik over mulige vinkler.


Del din skriveproces op i flere faser

En god skriveproces afhænger af, at du kan dele sin skrivning op i flere faser. Fx en fase hvor du kun tænker på at være kreativ og få ideer, dernæst en fase, hvor du vinkler og sletter alt det materiale, der ikke kan bruges, og derefter en fase hvor du overvejer tekstens opbygning. Først nu begynder du at skrive teksten. Og når du er færdig, kigger du på den med et kritisk blik og overvejer om opbygningen, eksemplerne og sproget nu også er disponeret rigtigt.

Hvis du derimod fra starten af kun tænker på den færdige artikel og prøver på at analysere, få ideer, strukturere, formulere og skrive grammatisk korrekt på én og samme tid, så vil din skriveproces sandsynligvis føles tung og besværet. Og den færdige artikel vil måske ligne dem, du plejer at skrive. Tænk på din skriveproces som et vaskeprogram i en vaskemaskine. Man tager ét trin ad gangen, så man ikke skal vaske, skylle og centrifugere på samme tid. Her er en model til, hvordan du kan dele din skriveproces op i flere faser:


Finde: Du finder materiale – i dit hoved, på nettet, i bøger eller fra andre personer.

Fokus – du finder ud af, hvad det egentlig er, du vil sige, og sletter alt materiale, der er irrelevant i forhold til vinklingen.

Formgivning – du overvejer tekstens opbygning.

Formulering – du skriver i løse formuleringer uden at bekymre dig om ordlyden.

Redigering – du om- eller gennemskriver hele teksten, genovervejer opbygning, formuleringer, eksempler og argumenter.

Korrektur – du finpudser teksten, overvejer endnu engang formuleringer og tjekker tal, navne og faktuelle oplysninger.


1. Findefasen


Hemmeligheden bag gode artikler ligger i findefasen. Jo bedre du er til at få ideer og finde stof frem, jo bedre artikler har du mulighed for at skrive. Du skal ikke opfinde stoffet, men finde de dele, dine læsere er interesseret i. Skal du skrive et portræt, findes stoffet om personen i forvejen. Det, der mangler, er vinklen. Din opgave er at grave stoffet frem og vælge den rette vinkel.

Du kan finde stof flere steder: I dit hoved, på nettet, i skriftlige kilder og ved at interviewe kilder. Her kan du læse om, hvordan du får ideer og finder stof i dit hoved. De øvrige steder, hvor du kan finde stof, bliver beskrevet i senere afsnit i dette kapitel.

Der er flere fordele ved at starte med at finde stof i sit hoved. Dels har man mere stof lagret i hjernen, end man umiddelbart tror. Dels giver metoden et bedre overblik over emnet og over hvordan man kan angribe det. Derefter er øvelsen at finde yderligere materiale og fylde på. Når man først har foldet emnet ud og valgt en vinkel, kan man desuden søge mere målrettet efter det materiale, der skal fyldes på.

Når man fx ved, at man vil vinkle en artikel om stress ud fra, hvordan man selv kan beskytte sig mod stress, kan man bedre søge efter de eksperter, der kan give de gode råd, man vil bringe videre til sine læsere.

Når du vil finde stof i dit hoved, kan du bruge intuitive metoder, hvor du finder stof ved association. Og mere systematiske metoder, hvor du stiller analytiske spørgsmål til emnet.


Intuitive metoder til at få ideer og finde stof


Der findes tre kendte intuitive metoder til at finde stof og få ideer, når man skal i gang med at skrive om et emne: Brainstorm, mindmap og hurtigskrivning. Der er noget stormende over alle tre metoder. Man stormer ind i hjernen og finder alt, hvad der ligner noget, man kan bruge. Man sætter selvkritikken på standby og lader for en stund intuitionen og kreativiteten arbejde fuldstændig ucensureret. Man lader ideerne flyde, uanset om de giver mening eller ej.

Når man har svært ved at skrive, er det ofte, fordi man forsøger at være kreativ (få ideer) og være kritisk (slette dårlige ideer) på én gang. Det svarer til, at man vil speede og bremse på samme tid. Det kan man ikke. Når man bruger de tre metoder, spekulerer man ikke over, om det, man skriver, er godt eller skidt, man fokuserer kun på at få ideer. Når man er færdig med øvelsen, ser man, om der er noget, der kan bruges. Det er ikke altid tilfældet, men som regel har man fået en idé og afklaret, hvad, man synes, er interessant.

Når du bruger ti minutter på den slags indledende øvelser, vil du i de fleste tilfælde opnå tre ting: Du får et godt overblik over mulige vinkler. Du vil synes, det er sjovere at skrive, fordi du får ideer, der overrasker dig selv. Og du bliver hurtigere til at skrive dine artikler. Du kan gennemføre alle tre metoder til hvert emne eller nøjes med at vælge den, du bedst kan lide.


Brainstorm i to minutter

Skriv hurtigt og ukritisk ord ned om et emne, fx stress. Du må ikke stoppe op eller strege ord ud. Skriv, hvad der falder dig ind. Også selvom de ikke umiddelbart giver mening. Når du er færdig, sætter du en ring om de ord, der virker ”varme”, dem der gør dig nysgerrig, og som du gerne vil blive klogere på. Du kan gennemføre en ny brainstorm på disse ord eller gå videre til en af de næste øvelser.


Mindmap i tre minutter

I en mindmap skriver du et ord på midten af et stykke papir, som du lader ”grene” med relaterede ord vokse ud fra. Fx en gren med årsager til stress, en anden gren med symptomer på stress, videre til en gren med konsekvenser af stress, videre til en gren med hvem der bliver ramt af stress osv.

Metoden minder om brainstorm, men vil som regel give et bedre overblik over emnet. I brainstorm får du en lang række usammenhængende ord, mens du i en mindmap automatisk søger at strukturere og kategorisere mulige vinkler på emnet. Det vil give dig en fornemmelse for, hvor det interessante ved emnet er, hvilken gren du skal fokusere på. Det vil også give dig en idé om, hvor du skal finde information og hvilke eksperter, kilder og netsteder du skal opsøge.


Hurtigskriv i fem minutter

Når du gennemfører hurtigskrivninig, er der én vigtig hovedregel: Du skriver og skriver – ukritisk og uden ophør i fem eller t minutter. Du løfter ikke pennen fra papiret en eneste gang, streger ikke ord ud, bekymrer dig ikke om ordlyden. Hvis du kun kan skrive ”stress er ikke godt … stress er ikke godt … stress er ikke godt …”, så fortsætter du med at skrive det, indtil der dukker et femte ord op.

Stop ikke op under skrivningen, bliv ikke forfærdet over dårlige ting i teksten, fokuser på det, der kan bruges, ikke på det, der ikke kan. Det, der overrasker dig og gør dig nysgerrig. Når du er færdig med at skrive, går du tilbage og ser, om noget af det kan bruges.


Systematiske metoder til at få ideer og finde stof

Du kan også bruge spørgemodeller, såkaldte heuristikker, til at folde et emne ud. Når du bruger en spørgemodel, gennemfører du en systematisk undersøgelse. Den klassiske retorik har udviklet en række spørgemetoder, du kan bruge, når du skal finde stof. De syv journalistiske hv-spørgsmål er en reminiscens fra en retorisk spørgemodel. Du kan her læse om tre af modellerne. I genrekapitlerne kan du finde dispositionsmodeller for de enkelte genrer. De modeller kan du også bruge som heurestik, som en skabelon du fylder ud, så du indfrier genrernes typiske træk.


De syv hv-spørgsmål

Du kan bruge de syv hv-spørgsmål, når du skal undersøge begivenheder og handlinger.


Hvad (er stress?)

Hvor (finder man stress? Eller hvor oplever man stress?)

Hvem (bliver udsat for stress?)

Hvordan (føles eller opstår stress?)

Hvornår (oplever de stress?)

Hvorfor (oplever de stress?)

Hvad så (Hvordan løser vi stress?)


Den retoriske grundmodel


Skal du tale om ting, fænomener og ideer, kan du bruge denne model:


Genre (Hvilken slags lidelse er stress?)

Forskel (Hvad er forskellen på fx stress og travlhed?)

Definition (Hvordan definerer man stress?)

Etymologi (Ordets oprindelse, hvad betyder det, og hvordan er det brugt gennem tiderne?)

Sammenligning (Hvad kan fænomenet sammenlignes med?)

Modsætning (Hvordan adskiller stress sig fra andre lidelser – eller hvordan adskiller virksomhedens forekomst af stress sig fra andre brancher eller fra brancher i andre lande?)

Årsager (Hvorfor har vi stress?)

Virkninger (Hvad betyder stress for os?)


Personprofilen


Skal du portrættere en person, kan du bruge en model, der kortlægger personens liv, væsen og gerninger:


Navn og identitet (Hvad/hvem er hun? Hvilke funktioner varetager hun?)

Natur (Køn, folkefærd, kropsbygning, udseende)

Liv (Opvækst, uddannelse, karriereforløb, venner, familie)

Livsomstændigheder (Rig/fattig, ung/gammel, bor i provinsen/storbyen)

Egenskaber (Færdigheder, karaktertræk)

Følelser (Stabilitet, følsomhed)

Interesser (Engagement i forskellige arbejdsopgaver)

Hensigt (Personens planer)

Handlinger (Hvad personen har gjort)

Tilstødende omstændigheder (Hvad der er hændt vedkommende)

Ytringer (Hvad personen har sagt)


2. Fokusere


Når du har foldet emnet ud, så du har et godt overblik over, hvordan det kan belyses, skal du vælge de aspekter af emnet ud, som vil interessere dine læsere. Det vil sige, at du skal vinkle emnet. Vinkling handler om, hvordan man gør et emne interessant for sine læsere. Det er imidlertid et så omfattende emne, at det bliver behandlet selvstændigt i kapitel 11.


3. Formgive


Når du har vinklet emnet, skal du formgive historien. Det vil sige, at du skal finde ud af, hvilken genre du vil benytte, og hvordan den genre skal bygges op. Det er en god idé at udarbejde en disposition i denne fase, fordi det giver et overblik over indholdet i artiklen. Det giver også en fornemmelse af den rækkefølge, informationerne skal komme i.

De fleste genrer er bygget op efter bestemte skabeloner. Dem kan du bruge efter dine behov. Du kan læse om de forskellige skabeloner, dispositionsmodeller, i de enkelte genrekapitler. Her kan du læse om principperne for at udforme en disposition.


Læs dine noter og de løse udkast, og giv hvert afsnit et nummer.

Forklar, hvorfor hvert afsnit skal med. Hvis ikke de peger frem mod tekstens overordnede po