Kommende udgivelse

 

Et smukt billedværk om øerne i Nakskov fjord, en coffeetablebook med vægt på levende personhistorier og flotte billeder.

 

Når man først har prøvet at sejle rundt i en fjord der er rig på øer, så bliver det aldrig helt det samme, når man fx sejler ud fra den jyske vestkyst, hvor det store hav er endeløst og hurtigt virker monotont.

 

Anderledes eventyrligt og forjættende er det at sejle i en ørig fjord, hvor man hele tiden kan øjne en pynt, en strand, en skov. De fjerne kyster blinker til en, lokker med eventyr og sanselige oplevelser.

 

Siden jeg var barn har jeg sejlet på Nakskov fjord og sovet og snuset rundt på øerne. Mit livs stærkeste minder har jeg fra duftene på Albuen, hvor min familie og jeg hver sommer sov i telt, da jeg var dreng. Jeg har sejlet rundt i min fars både, stået på windsurfer i fjorden, roet i kajak og svømmet rundt til øerne.

 

Jeg er ikke den eneste der nærer den kærlighed til vandet og øerne i fjorden. Faktisk er det en følelse, som alle jeg kender, der har sejlet i fjorden, nærer i sit bryst.

 

Jeg skriver på en bog, der indsamler noget af den magi og naturskønhed som man kan opleve på øerne i Nakskov fjord. Duftene, lyset, vinden og det bløde vand. Det bliver en bog om personer der har levet på øerne og sejlet på havet, om deres hverdag og oplevelser, sorger og navnlig glæder over at opleve det smukke ørige.


Bogen bygger på interviews og samtaler med en lang række personer der har levet og haft deres færd på øerne og fjorden.

 

Bogen udkommer i 2021.

 

De gyldne øer i Nakskov fjord

kr 250,00Pris

    HVAD SIGER LÆSERNE?

    silvestre-41_edited.jpg

    ”Fin fremstilling af dagliglivet i en lille provinsby under reformationen med lyde, lugte, klæder, kost, omgangsformer mm. Dertil kommer en troværdig, velresearchet beskrivelse af, hvilken form for beredskab, der blev sat i værk, når bylivet dengang ramtes af en pestepidemi.”

    Helle Winther Olsen, Bibliotekernes lektørudtalelse

    ”Flot historisk ramme for en veludført krimi … fascinerende.”

    Lotte Eskildsen, Cats, Books & Coffee