Et forbryderalbum fra Falster
Ny bog bruger gamle straffeakter til at genskabe forbrydelser folk begik på Falster i perioden 1891-1922.
Kriminalhistorie
Rekonstruktioner af de gamle straffesager giver læseren mulighed for at gå i forbrydernes fodspor. Oftest er det historier om desperate mennesker, og de konflikter der prægede datidens samfund, på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke var et socialt sikkerhedsnet. Hovedparten er historier om mennesker på samfundets bund. Om kummerlige liv og besiddelsesløse personer, der blev udstødt og levede i udkanten af samfundet som skyggemennesker.
Socialhistorie
Politiet på Falster var for 100 år siden grundige med at afhøre vidner, ofre, pårørende, arbejdsgivere, naboer og mulige gerningsmænd. Takket være denne grundighed, er de gamle straffeakter et værdifuldt kildemateriale. Man får ikke alene oplysninger om selve forbrydelsen, men også om de ting der foregik rundt om forbrydelsen. Man får indblik i forbrydernes og datidens sociale forhold. Hvordan de levede, og hvad der fik dem til at bryde loven.
Lokalhistorie
Bogen er fuld af lokalhistorie. Den rummer 32 levende personhistorier, og er illustreret med 72 forbryderfotografier, samt 68 gamle, lokalhistoriske fotografier fra Falster. Tilsammen vækker de forbryderne til live, og viser Falster som øen så ud, da de begik deres forbrydelser.
Bogen udkommer 15. november 2024.
316 sider, 349 kr.
Et lollandsk forbryderalbum
1890 -1915
Bogen består af 75 restaurerede forbryderfotografier og 38 historier om personer der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915.
Bogen følger i forbrydernes fodspor og giver et historisk indblik i deres forbrydelser og i de livsvilkår randeksistenser på Lolland levede under for 100 år siden.
Et forbryderalbum
På Politimuseet i København findes et lille forbryderalbum med portrætter af forbrydere der levede på Lolland for mere end 100 år siden. Når man ser billederne, kan man ikke lade være med at undre sig over om det er forbrydere man kigger på. Flere af personerne smiler nemlig til fotografen, og de har ikke det skulende og beklemte udtryk som man er vant til at se på forbryder-fotografier.
I stedet for at skjule deres væsen med lukkede miner, åbner flere af de portrætterede tværtimod op for deres indre. De sidder med åbne ansigter, som om de vil lade fotografen se deres personlighed.
Effekten på beskueren er at det ikke er forbrydere man kigger på, men mennesker. Fotografen har ikke reduceret forbryderen til et kriminelt uvæsen, men lader os se dem som de levende personer de var. Som beskuer bliver man nysgerrig efter at finde ud af hvem de var som mennesker.
Det har forfatterne bag denne bog brugt et par år på; at undersøge hvem personerne på billederne er. Hvad havde de gjort og hvorfor?
På sporet af mennesker
Ved at opspore gamle politiafhøringer, straffeakter, domsprotokoller, gamle avisartikler, stamruller fra fængsler, journaler fra fattighuse, familiebreve, fødselsattester, vielser og meget andet er det lykkedes at finde materiale, så de kan fortælle levende historier om 38 af personerne.
Nogle af fotografierne viste sig at gemme på ubehagelige historier der frem-kalder afsky og ubehag. Andre historier er tragiske og sørgelige, og skaber medfølelse, fordi man kan se at det var omstændigheder der skubbede personerne i den forkerte retning. Hovedparten er historier om fattigdom og kummerlige liv. Personer der blev skyggemennesker og levede udstødte i udkanten af samfundet.
For at sætte historierne i perspektiv og give et indblik i datidens retsvæsen er der i bogen også en række kapitler om forbryderfotografiets historie, synet på de kriminelle, forbrydelsernes art, straffemetoder og de anstalter de kunne blive dømt til at blive spærret inde i.
Bogen er skrevet af Søren Marquardt Frederiksen og Karen M. Larsen
Et lollandsk forbryderalbum 1890 – 1915 udkommer 10. december 2022.
Bogen er i stort format og kan bestilles i alle boghandlere.
302 sider, 299 kr.
Et polsk forbryderalbum
1893-1929
I starten af 1900-tallet kom 100.000 polske sæsonarbejdere til Danmark. Overraskende mange af dem endte med at begå forbrydelser. Når man leder efter gamle straffeakter på Rigsarkivet finder man utallige polske sager. Som en avis skrev i 1908: ”I vore arrester sidder altid polakker.”
Forbrydelserne
Aviserne bugnede med historier om de kriminelle polakker. De blev omtalt som ”uciviliserede, dyriske, tyvagtige og hurtige på kniven.” De fleste sager drejede sig om vold og tyveri af mad, penge, cykler og statussymboler som lommeure og fine støvler. De polske piger blev gravide og gik i stadig løsere gevandter. Når de skulle føde gik de alene ud i marken og trak barnet ud af deres skød. Ofte døde barnet.
Historier om Danmark
Hver for sig er straffesagerne historier om individuelle og ofte banale forbrydelser. Sammen tegner de et levende og dystert billede af hvordan det for 100 år siden var at være polsk landarbejder i Danmark.
Ofte levede de under usle kår. På kasernerne boede de sammenstuvede i små og overfyldte kamre. Maden bestod af kartofler og skummetmælk som man normalt gav til grisene. Arbejdet stod på fra 5 morgen til 7 aften. Mange af dem kunne ikke læse og forstod ikke deres arbejdskontrakter og blev tit snydt af arbejdsgiverne. Når de forlod gårdene og begav sig ud i de danske landsbyer blev de mødt af nedladenhed og foragt.
Straffeakterne fortæller om den dybe kløft der var mellem de unge polakker og det danske samfund. Om danske herregårde og sukkeraktionærer der blev hovedrige på det man kaldte ’den hvide slavehandel’. Om arbejderavisernes ambivalente forhold til de polske løntrykkere og om danskernes syn på udenlandske arbejdere fra ’uciviliserede’ lande.
De farlige dage
Udover at være vidnesbyrd om dansk historie er de gamle straffeakter også fortællinger om unge mennesker der var langt væk hjemmefra. Hovedparten af de polske sæsonarbejdere var purunge, kun 15-20 år.
I Polen levede de i små, tætte landsbyer, hvor den katolske kirke og landsbykulturen trængte ud i alle kroge og så alt. I Danmark var de frisatte, uden for landsbyens overvågende og beskyttende rækkevidde, overladt til sig og deres jævnaldrende landsmænd.
Når det blev lørdag fyraften, efter en lang uge med monotont arbejde i roemarken, ville de feste og danse. Brændevinsflaskerne kom på bordet og så dukkede det som datidens aviser kaldte polakkernes ”primitive og dyriske natur” op i dem. Det var på de tidspunkter de fleste forbrydelser skete. Lørdage og søndage var farlige dage. Det var de dage hvor de tilbageholdte følelser blev sluppet løs.
Bogen
Bogen indeholder 135 polske forbryderfotografier og 25 personhistorier der genskaber forbrydelserne. Derudover citater fra gamle aviser der viser hvordan man dengang betragtede og omtalte de polske arbejdere. Sammen giver kilderne et levende indblik i polakkernes hverdag og de konflikter der drev dem ud i forbrydelser.
Bogen udkommer 2. december 2023 i stort format med titlen ’Et polsk forbryderalbum – Danmark 1893-1929.’
334 sider, 300 kr.
Og stormfloden kom
En historisk roman om stormfloden i 1872. Bogen handler om menneskets kamp mod havet, om bøndernes hårde slid med at grave grøfter og bygge diger i et forsøg på at fravriste land og muld fra det salte vand, der hele tiden siver ind over markerne og slår afgrøderne med misvækst.
Gennem fire slægtled får vi oprullet historien om 1800-tallets mange forsøg på at indvinde jord fra Rødby Fjord. Romanen starter i 1808, hvor Reventlow-familien omplanter to dygtige fæstebønder, Otte og Jerk, fra Als til Lolland.
Sammen med deres familier giver Otte og Jerk sig i lag med det hårde arbejde i marken, og som årene går lykkes det for dem at gøre jorden mere frugtbar.
Samtidig arbejder rige købmænd med store planer om at inddæmme og tørlægge hele fjorden – planer der møder modstand hos småbønder og fjordfiskere, der ser deres livsgrundlag truet.
Den 13. november 1872 kommer stormfloden, der slår alle bestræbelser og drømme omkuld, men sætter liv i nye. I bogens sidste del fortæller ingeniøren Nikolaj Ottesen, Otte-slægtens 4. generation, om sit bidrag til den endelige tørlægning af Rødby Fjord i 1929.
Og stormfloden kom er en barsk og bevægende roman om mennesker og deres livtag med naturens kræfter, om historiens hjul, der med nye kræfter ruller hen over gamle slægters møjsommeligt tilkæmpede landvindinger.
483 sider
299 kr.
Influencerens død
Mørk krimi om unge kvinder der udlever deres drømme på sociale medier – og uhyggelige mænd der følger dem.
Verden over fortæller unge kvinder om deres liv på sociale medier. De bruger formuer på dyre tøjmærker og skønhedsforbedringer og viser sig frem i et forskønnende skær. De drømmer om følgere, berømmelse, indflydelse – eller et glamourøst og ubekymret liv i overhalingsbanen.
Historien
I Influencerens død får det fatale konsekvenser for en række unge kvinder. De jagter deres drøm på sociale medier, men bliver selv jagtet af mænd, der ser dem som nemme ofre.
Esther Fanous er ung politibetjent og ny i Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi. Hendes første sag er om en ung influencer der er forsvundet. Snart forsvinder flere. Jagten på en bestialsk morder er startet.
Influencerens død er inspireret af danske realityprogrammer om influencere, sugardating og dyre piger.
Romanens hovedperson
Esther Fanous er egyptisk kopter. Sammen med sin familie flygtede hun fra Egypten efter det arabiske forår i 2011, hvor det muslimske broderskab overtog magten og begyndte at forfølge kristne egyptere.
Bogen udkommer 25. april 2024.
274 sider, 249 kr.
Et lollandsk forbryderalbum
1890 -1915
Bogen består af 75 restaurerede forbryderfotografier og 38 historier om personer der udfoldede deres forbryderiske færden på Lolland i årene 1890-1915.
Bogen følger i forbrydernes fodspor og giver et historisk indblik i deres forbrydelser og i de livsvilkår randeksistenser på Lolland levede under for 100 år siden.
Et forbryderalbum
På Politimuseet i København findes et lille forbryderalbum med portrætter af forbrydere der levede på Lolland for mere end 100 år siden. Når man ser billederne, kan man ikke lade være med at undre sig over om det er forbrydere man kigger på. Flere af personerne smiler nemlig til fotografen, og de har ikke det skulende og beklemte udtryk som man er vant til at se på forbryder-fotografier.
I stedet for at skjule deres væsen med lukkede miner, åbner flere af de portrætterede tværtimod op for deres indre. De sidder med åbne ansigter, som om de vil lade fotografen se deres personlighed.
Effekten på beskueren er at det ikke er forbrydere man kigger på, men mennesker. Fotografen har ikke reduceret forbryderen til et kriminelt uvæsen, men lader os se dem som de levende personer de var. Som beskuer bliver man nysgerrig efter at finde ud af hvem de var som mennesker.
Det har forfatterne bag denne bog brugt et par år på; at undersøge hvem personerne på billederne er. Hvad havde de gjort og hvorfor?
På sporet af mennesker
Ved at opspore gamle politiafhøringer, straffeakter, domsprotokoller, gamle avisartikler, stamruller fra fængsler, journaler fra fattighuse, familiebreve, fødselsattester, vielser og meget andet er det lykkedes at finde materiale, så de kan fortælle levende historier om 38 af personerne.
Nogle af fotografierne viste sig at gemme på ubehagelige historier der frem-kalder afsky og ubehag. Andre historier er tragiske og sørgelige, og skaber medfølelse, fordi man kan se at det var omstændigheder der skubbede personerne i den forkerte retning. Hovedparten er historier om fattigdom og kummerlige liv. Personer der blev skyggemennesker og levede udstødte i udkanten af samfundet.
For at sætte historierne i perspektiv og give et indblik i datidens retsvæsen er der i bogen også en række kapitler om forbryderfotografiets historie, synet på de kriminelle, forbrydelsernes art, straffemetoder og de anstalter de kunne blive dømt til at blive spærret inde i.
Bogen er skrevet af Søren Marquardt Frederiksen og Karen M. Larsen
Et lollandsk forbryderalbum 1890 – 1915 udkommer 10. december 2022.
Bogen er i stort format og kan bestilles i alle boghandlere.
302 sider, 299 kr.
Manden der forsvandt
Når mænd bliver ramt af alderen.
Mænd bliver stille, når de bliver gamle. De mærker deres krop falme og føler sig ikke længere set. De skruer ned og indstiller sig på et mimoseliv indtil døden udfrier dem. De har ikke mere at begære. Ikke mere at drømme om. Sjælen vender sig indad. Som en snegl der trækker sig ind i sit hus. Samtidig vokser frygten for at miste kontrollen over sit liv.
Historien
Simon er en livsglad mand. Han tager alene på sommerferie og drømmer om sanselige glæder og mentalt velvære. I sin optimistiske søgen efter feriefornøjelser oplever han små benspænd, ubekvemme ærgrelser, pludselige øjeblikke af lede, autonome kropsdele og første tegn på apopleksi.
Simon kæmper for at bevare sit gode humør, men må overgive sig til sin kropslige og mentale opløsning.
Bogen udkommer 31. auagust 2024.
104 sider, 198 kr.
SPOR
- essays om at gå
Om vandringer der åbner op for mentale rejser. Om at begive sig ud på formåls-løse ture, hvor hverdagen bliver skrællet af og man falder i hak med sine indre spor.
Helle Bertram har gået ture siden børnene var små. Korte, ture, lange ture, altid alene. I starten var det for at få en pause fra hverdagen. Nu er det en metode til at komme overens med sig selv, til at rense sindet og finde ind til de indre spor.
SPOR er en samling af fotos og kortprosa, hvor essay og reportage flettes sammen. Bertrams fysiske vandringer er fulde af sanselige registreringer der åbner op for uventede tanker og følelser. Fortidens stemmer og glemte, ubetydelige samtaler bliver vakt til live og falder ind i hendes spor og taler med.
De kommenterer hendes rejse og valg i livet – og Bertram forsøger at holde trop.
Går på Sydhavsøerne
SPOR består af vandreture på Lolland Falster, hvor jorden er flad og horisonten så vid, at man kan se klodens krumning. Det store, øde landskabet indbyder til at man vender sig indad. Man bliver alene, overladt til sig selv, et menneske uden filter.
66 sider
200 kr.
Udkommer 1. december 2021
Danmarks sidste heksebål i 1693
I Kongens sidste heks får du for første gang hele historien om den unge, ulykkelige Ingeborg og de ni troldkvinder, der endte på anklagebænken i en af Danmarkshistoriens største trolddomssager.
Den historiske roman beskriver levende og detaljeret retssagen og hele forhistorien. Trolddomssagen i 1693 startede med den unge Ingeborg. Hun var gift med en gammel, hidsig skrædder, der tævede hende med sin krykke.
Men hendes hjerte tilhørte skipperen Ole, der var gift med en tysk kvinde. Ingeborg og Ole lagde planer om, hvordan de kunne slippe af med deres ægtefæller.
I deres nød opsøgte de den kloge kone Karen Gregers, der gav dem det ene utrolige trolddomsråd efter det andet. Da ingen af dem virkede, endte det unge kærestepar til sidst med at bruge rottekrudt.
Kongens sidste heks er en rå og realistisk skildring af den barske verden, der skabte troen på hekse – og nødvendigheden af at udslette dem med ild.
Udkommer 1. december 2021.
364 sider
299 kr.
