Nyhedskriterier giver narrativ merværdi

Du kan styrke din histories narrative kvaliteter ved at indbygge de elementer som man inden for journalistik kalder nyhedskriterier.

Overbevisende.jpg

Nyhedskriterierne bliver af journalister brugt som det primære redskab, når de skal vinkle historier. Journalister tænker på nyhedskriterier som en tjekliste, der afgør, om en historie har journalistisk nyhedsværdi. Enten har historien aktualitet, eller også har den ikke. Enten har den konflikt, eller også har den ikke. Hvis historien ikke rummer nogle af kriterierne, er det ikke en god journalistisk historie, mener journalister.

Men når man som litterat kigger på listen over nyhedskriterier, er det tydeligt at se, at listen er det, der kendetegner gode litterære historier. Fx er identifikation, konflikt og nærhed træk, der har en almengyldig fascinationskraft, når man læser romaner og ser film.

 

Nyhedskriterier er ikke træk, som en historie rummer eller ikke rummer. Nyhedskriterierne er derimod narrative kvaliteter, som du kan indføre i dine historier, ligesom når en manuskriptforfatter indfører en cliffhanger-scene i en tv-serie, for at tv-seeren får lyst til at følge med i næste afsnit. Når du vinkler dine historier, kan du fx vinkle dem på konflikt og undersøge alle de elementer, der konflikter i historien. Du kan vinkle historien på identifikation og finde følelser, problemer og persontyper, som dine læsere kan identificere sig med. Fremhæv nyhedskriteriernes narrative kvaliteter, når du vinkler historier.

 

Nyhedskriterierne stammer oprindeligt fra to norske forskere, Galtung og Ruge, der i 1965 undersøgte de træk, der kendetegnede de nyheder, der havde held til at blive omtalt i datidens medier. På baggrund af den undersøgelse udformede de en liste med kriterier, der ofte går igen i nyhedshistorier.

 

Galtung og Ruges liste:

1. Frekvens

 

En begivenhed har større chance for at blive omtalt, hvis den finder sted og afsluttes indenfor medies udgivelsesrytme.

 

2. Tærskel

Jo flere (fx dræbte), jo bedre historie.

 

3. Entydighed

 

Jo lettere det er at forstå historien, jo større chance har den for at blive omtalt.

 

4. Meningsfuldhed

 

En nyhed, der har en kulturel nærhed for læserne, er bedre end fjerne nyheder.

 

5. Forudsigelighed

 

Hvis journalister kan forudsige og planlægge vinklen, har de større chance for at blive fortalt.

 

6. Det uventede

Overraskende nyheder er interessante nyheder.

 

7. Kontinuitet

 

En nyhed har større chance for at blive fortalt, hvis den ligger sig i slipstrømmen af en allerede fortalt nyhed.

 

8. Komposition

 

En nyhed har større chance, hvis den passer ind i et bestemt format.

 

9. Prominens

 

Elitepersoner og elitenationer har lettere ved at ende i spalterne.

 

10. Personhistorier

 

Nyheder, der kan forankres i personer, har større chance end abstrakte historier.

11. Negativitet

 

Dårlige nyheder har større værdi.

 

Galtung og Ruges nyhedskriterier er senere blevet moderniseret af bl.a. Gitte Gravengaard og Harcup og O’Neill. Gravengaard opererer med en VISAK-model: Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt. I dette kapitel opereres der med ti kriterier, som du kan benytte for at øge dine historiers narrative værdi. Jo flere kriterier, du kan få med i historien, jo større narrativ kraft har den, og jo flere læsere vil den ofte få.

Narrative nyhedskriterier

1. Aktualitet

Aktualitet betyder, at noget er oppe i tiden. Journalister vægter aktualitet højt, når de udvælger historier. Læserne skal holdes ajour med de seneste begivenheder i verden: En bus er væltet, Rusland har fået ny præsident, en ny undersøgelse viser, at børn ikke kan læse. Læserne forventer at blive holdt ajour. Står verden endnu, eller er der sket noget, der påvirker min verden?

 

Aktualitet behøver dog ikke at være knyttet til nye, konkrete begivenheder. Du kan skabe aktualitet med opsøgende journalistik og ved at vise, at et emne, fx børns medievaner, peger på et problem. Spørg dig selv: Hvorfor er din bog aktuel lige nu? Bind problemet sammen med cases for at betone aktualitet.

 

2. Krog

 

Kontinuitet er, som Galtung og Ruge viste, et vigtigt kriterium. Kan du hægte din historie op på historier eller aktuelle begivenheder, der omtales i andre medier, vil folk være mere tilbøjelige til at læse den. Læserne har et narrativt begær efter at få verdens begivenheder til at hænge sammen, så de kan forstå begivenhederne som en fortløbende fortælling - lidt i stil med en daglig sitcom i tv.Krogen kan være et populært tv-program, voldsomme vejrfænomener, en strandet hval, royale begivenheder, finanskriser, politiske topmøder, andre nyhedshistorier osv.

 

Som bogforfatter kan det være svært at koble din historie sammen med hurtige nyheder. I stedet må du kigge efter mere langsigtede tendenser, fx tilbagevenden til naturen. Hvis du kan koble din historie sammen med det, der allerede optagere læserne, giver du dem mulighed for, at de kan skabe sammenhæng og mening i deres verden.

 

3. Kontra

 

Læserne spidser ører, når de møder noget, der ikke er, som de troede. Det er nok den væsentligste drivkraft i alle fiktive fortællinger: En historie starter med, at en orden bliver brudt, og så skal hovedpersonen prøve at forstå det nye, så den gamle orden kan blive genskabt. Det ser man fx i Franz Kafkas roman ”Processen”, hvor hovedpersonen Joseph K prøver at få sin gamle, velkendte verden tilbage. Læserne deler hans narrative begær efter at forstå det nye, der truer hans livsgrundlag.

 

Du kan sætte de samme narrative kræfter i spil i dine historier. Du kan bruge det, når der opstår konsensus blandt fagfæller om, hvordan en fælleshistorie skal forstås. Hvis de andre fagfolk opfatter en historie på samme måde, kan du vende konsensushistorien på hovedet og vinkle historien på en anden måde. Det giver læserne nye brikker, som de skal pusle med at skabe sammenhæng i. Eller du kan lave kontrahistorier ved at vende almindelige, anerkendte antagelser på hovedet: Den løsning, vi plejer at bruge, virker ikke. Vi tror, at unge i storbyen drikker og ryger mere end unge i provinsen, men det er lige omvendt. Vi tror, chokolade er sundt, men det er ikke rigtigt. Folk tror, hun er racist og småborger, men det er hun ikke. Kaptajnen virkede som en helt, men faktisk var han kujon. Vi tror, at vold i medierne ikke påvirker børn negativt, men det er lige omvendt.

 

4. Sensation

 

En sensation er noget usædvanligt og uventet, der får os til at spærre øjnene op. ”Hund bider mand” er ingen nyhed. Men ”mand bider hund” er en god historie. Sensation er i familie med kontra, men hvor kontra knytter sig til en historie, som vi kender i forvejen, og som bliver vendt på hovedet, er sensation en historie, vi ikke kendte i forvejen. Det kan være opdagelsen af, at ulve er vendt tilbage i den danske natur, at man har fundet spor af organisk materiale på Mars, eller en ny undersøgelse, der viser, at børn lærer om etik ved at udleve ondskab i computerspil. Løssalgsaviser som BT og Ekstra Bladet gør meget ud af sensationer, fordi det sælger godt. Har vi først spærret øjnene op, vil vi også høre slutningen. Overvej, om der er sensationelle træk i din historie. Rummer den overraskende elementer?

 

5. Væsentlighed

 

En historie er væsentlig, når den berører mange menneskers liv, eller når historien berører nogle vigtige principielle spørgsmål. Højere bundskat berører de fleste og vil være en væsentlig historie. En kommune, der svigter en incestramt pige i Nordjylland, berører rent fysisk kun nogle få mennesker. Men det er en væsentlig historie, fordi den berører nogle vigtige principper for, hvordan vi tænker vores velfærdssamfund skal fungere over for svage borgere.

 

Jo flere mennesker en historie berører, jo mere væsentlig er den. Væsentlighed handler også om, historien berører samfundet, men folk skal mærke, at det angår samfundet på en måde, der berører dem. Folk vil vide, om en historie er væsentlig for deres liv. Overvej derfor, hvor mange mennesker din nyhed berører, hvem den berører, og hvor stærkt den berører dem. Hvis det kun er nogle få mennesker, der bliver berørt rent fysisk, så overvej, om historien rummer nogle principielle problemstillinger, der berører mange.

 

6. Identifikation

 

Hvis læseren kan identificere sig med en person, en følelse, et problem eller en gruppe i en historie, er der større chance for, at hun synes, historien er vigtig. Identifikation handler om genkendelse og følelser, der giver mulighed for indlevelse. ”Det kunne være mig, der skød min datters morder i retten.” Derfor er det godt at personificere en historie, så læseren kan sætte sig ind i en historie ved at identificere sig med personen. Det er lettere at identificere sig med personer, der ligner en selv. Er dine læsere primært liberale, veluddannede kvinder mellem 30 og 40 år, skal du ikke vælge en mand eller en pige på tyve med piercinger. Vælg personer, læserne kan spejle sig i.

 

7. Nærhed

 

En korrupt lokalpolitiker i din egen kommune vil interessere dig mere end en korrupt lokalpolitiker i din nabokommune. Det handler om nærhed. Det, der sker tæt på dig, vil være mere vigtigt end det, der sker langt væk. Nærhed kan være i geografi, kultur eller miljø. En undersøgelse af brystkræft er vigtigere for en dansker, hvis den kommer fra Sverige, end hvis den kommer fra England, fordi vi geografisk, kulturelt og miljømæssigt er nærmere Sverige end England. Fremhæv de træk, der giver læseren en oplevelse af nærhed.

 

8. Konflikt

 

Konflikter er en histories vigtigste brændstof. Uden konflikt har en historie ikke fascinationskraft. Den problemstilling kæmpede den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij med, da han skrev romanen Idioten, hvor Dostojevskij havde ambitioner om at skildre et helt igennem godt menneske. Hvordan gør man det interessant at læse om et godt menneske?

 

Konflikter er godt stof, fordi det skaber spænding, dramatik og deler verden op i klare fronter. Konflikt er, når to parter kæmper mod hinanden. Det kan være personer, grupper eller principper, der kæmper mod hinanden. Det kan være vores børns medieforbrug, der konflikter med vores idealer om, hvordan vi synes de skal udvikle sig som følelsesmæssigt hele personer. Det kan være to forskere, der er uenige om konsekvenserne af børns medieforbrug. Det kan være spilindustrien mod lovgivningen. Det kan være vores ambitioner om vores børns psykologiske udvikling, der konflikter med, at vi ser igennem fingre med deres computerspil, fordi vi trænger til en pause fra dem.

 

Historien om moren, der skød sin datters morder i retten, rummer konflikter på flere niveauer. Moren mod morderen. Morderen mod datteren. Morderen mod retssamfundet. Hævnfølelsen over for etiske påbud om at man ikke må slå ihjel osv. Når du vinkler dine historier, skal du finde alle de elementer, der konflikter i din historie. Det deler verden op og skaber spænding om, hvem der vinder. Vi identificerer os og får udlevet vores egne frustrationer gennem de stridende parters/princippers kampe. Konflikt gør også verden lettere at begribe, fordi konflikt deler verden op i modsætninger. Vi forstår verden gennem modsætninger, det gode mod det onde, borgeren mod systemet, miljøvenlig energi mod fossil energi. Hvis vi ikke vidste, hvad ’høj’ betyder, ville vi hellere ikke forstå hvad ’lav’ betyder.

 

9. Prominens

 

Det er ikke et tilfælde, at underholdningsfilm og megen triviallitteratur har eksklusive bygninger og prominente personer som en væsentlig del af historiens fascinationskraft. Vi er tiltrukket af prominens. Prominens er knyttet til elite, magt, rigdom og popularitet.

 

Hvis du kan knytte din historie sammen med prominente og populære aktører, vil folk være mere tilbøjelige til at læse dine historier. Prominente aktører kan være kendte personer, men det kan også være prominente bygninger, lande, virksomheder, fodboldhold, og selv badestrande kan have prominens. Overvej alle de elementer, der kan give din historie prominens, og fremhæv dem. Jo mere kendte folk er, jo bedre er historien.

 

10. Human interest

 

Der er bestemte emner, mennesker har en særlig interesse i: sex, dyr, børn, død, naturkatastrofer og ødelæggelser. De emner berører vores urinstinkter og kalder på stærke følelser. Det kan fx være historier om kriminalitet, en folketingspolitiker, der har været i seng med en 15 årig pige, børn, der udsættes for incest, dyr, der mishandles, og bygninger, der står i brand. Den slags historier kalder på følelser som indignation, vrede, harme, frygt, medlidenhed. Det er ikke noget tilfælde, at ulykker, vejrfænomener og sex fylder så meget i medierne – og i bøger. Overvej, om din historie rummer elementer, der kalder på vores urinstinkter, og fremhæv dem.