Forfatterens sprog er læservenligt

En tekst er læservenlig, når den er let at læse og forstå. Det er mere vigtigt i nogle bøger end andre. Bøger til børn lægger mere vægt på læservenlighed end fx bøger til fagfolk.

 

Generelt gør alle bøger sig bedst tjent med en høj grad af læservenlighed. Det fjerner skæret af pligtlæsning. Læservenlighed handler om at fremhæve, sammenbinde, variere og gøre teksten let at læse.

 

 

rødetråd.jpg

Gør teksten let at læse

 

Korte sætninger

 

Jo flere ord i en sætning, jo mere er der at holde styr på. Lange sætninger giver teksten et hektisk og flyvende udtryk. Sproget kommer til at pege i flere forskellige retninger, så det er svært at orientere sig. Korte sætninger giver derimod dit sprog en beslutsom stemme, der skærer igennem. Det er godt at sætte vigtige informationer i korte sætninger. Kort er godt. Men ved at skifte mellem korte og lidt længere sætninger undgår du monotoni og opnår en behagelig rytme.

 

Korte ord

 

Har du mange lange ord i din tekst, som fx ”borgmesterforvaltningen” og ”udviklingssamarbejde”, bliver teksten afskrækkende og svær at forstå. Udskift lange ord med

korte ord – under syv bogstaver. Men det virker barnligt, hvis du kun bruger korte ord. Variér.

 

Korte afsnit

 

Massive tekstblokke virker afskrækkende. Brug korte afsnit, der inddeler teksten i små afrundede dele. Det viser også, at du kan skille tingene ad og betone deres sammenhæng.

 

Fagtekniske ord

 

Bruger du mange fagtekniske ord, skal læseren bruge tid på at tænke over, hvad ordene betyder. Medmindre du skriver til læsere med den samme faglige baggrund, skal du forklare fagbegreberne eller bruge mere velkendte ord.

 

Hverdagssprog

 

Fagfolk bruger vidensprog, men til lægfolk er det som regel bedre at bruge erfaringssprog. Skriv ikke: ”Servicepersonalets renholdningskompetencer har en bred vifte af anvendelsespotentialer inden for floor management.” Men ”De ansatte kan gøre rent på forskellige typer gangarealer.” Skriv ikke: ”Publikationens ydre fremtoning har ikke en spektakulær effekt. ” Men: ”Bogens omslag er kedeligt.” Ikke: ”Lederen har hyppige og signifikante udfald af de memorable kompetencer.” Men: ”Chefen har svært ved at huske.”

 

Mange tal

 

Bruger du mange tal og statistikker, er der risiko for, at læseren bliver forvirret. Især hvis du ikke eksemplificerer tallene. Brug få tal, og giv eksempler på tallene. Det er en god idé at sammenligne tallene med andre ting. Virksomhedens vækst kan fx forklares med tal, men også ved at sammenligne med andre branchers vækst. Eller ved at lave et billede: ”Hvis bageren nede på hjørnet havde vores vækst skulle han ansætte to nye bagerjomfruer.”

 

Fremhæv dine pointer

 

Du gør din tekst læservenlig ved at fremhæve de vigtige pointer. Hvis de vigtige pointer er gemt bort i midten, og læseren ikke forstår, hvor det vigtige er, er de ikke meget værd. Derfor skal du i dine tekster fremhæve det, der er vigtigt, både på sætningsniveau og på det overordnede niveau.

 

Træk det vigtige frem

 

Sig det vigtige i rubrikker og starten af brødteksten. Hvorfor skal læseren lytte til dette kapitel? Hvad er dit ærinde? Hvorfor er det relevant for læserne? Det skal hurtigt fremgå.

 

Brug fremhævelsesord

 

Det vil sige ord, der signalerer, at det næste ord er vigtigt. Ord som: ”hele, først, ikke mindst, især, mest, kun” etc.: ”Sygefraværet er på fem procent.” Hvordan skal man forstå den oplysning? Er det meget? Eller lidt? Bruger du et fremhævelsesord, gør du det klart, hvordan oplysningen skal forstås: ”Sygefraværet er på hele fem procent.”

 

Brug antiteser

 

Antiteser (kontraster) er et effektivt middel til at fremhæve centrale pointer. Sæt modsætninger op over for hinanden. Siger du: ”Sygefraværet i det offentlige er på fem procent,” så har du en klar pointe, men pointen kan blive endnu mere klar med en antitese: ”Sygefraværet i det offentlige er på fem procent, men i det private erhvervsliv er det kun på tre procent.”

 

Korte sætninger

 

Korte sætninger er et effektivt middel til at fremhæve vigtige pointer. Formulér pointerne i hvert afsnit i korte kernesætninger på tre-fire-fem ord. Så står de helt skarpt. Kort er godt.

 

Sidstepladsen

 

Sidstepladsen i en sætning, det vil sige lige før et punktum, har størst vægt. Vi er vant til, at det vigtige, konklusionen, afsløringen af morderen, står til sidst. Desuden er et punktum et pausetegn, og det, der står lige før pausen, får en større klangbund. Derfor skal det vigtige i hver sætning stå på sidstepladsen. Gem ikke det vigtige i midten af en sætning, så hører man det ikke.

 

Brug omvendt ordstilling

 

Pointen i sætningen ” Sygefraværet i det offentlige er på fem procent” kan fremhæves yderligere, hvis du benytter en omvendt ordstilling og trækker det vigtige frem: ”Fem procent. Så højt er sygefraværet i det offentlige.”

 

Kursiv

 

Kursiv er godt at bruge, når du første gang introducerer nøgleord.

 

Brug sammenligninger og billeder

 

Sammenligninger tydeliggør, hvordan man skal forstå dine pointer. Sammenligninger og billeder er desuden nemmere at huske end tal og fakta. Du kan bruge alt til at fremhæve dine pointer med sammenligninger, fx alt hvad du finder i en køkkenhave: ”Sygefraværet er som muldvarpeskud. Vi kan ikke skjule, at vi har et problem.” ”Sygefraværet er som ukrudt i køkkenhaven. Det gør det svært at høste frugten af vores anstrengelser.” Hent sammenligner fra ting der optager dine læsere.

 

Bind dine informationer sammen

 

Når du skal gøre dine tekster læservenlige, er det vigtigt, at du binder informationerne sammen. Når man binder sammen, sørger man for, at tekstens store og små dele kædes sammen til ét hele. Sammenbinding betoner de relationer, der er mellem informationerne. Det gør det lettere for læseren at forstå, hvordan tekstens dele hænger sammen. Du kan binde sammen på tre niveauer: Mellem ord, sætninger og afsnit.

 

Mellem ord

 

Sørg for, at stedord som han, hun, disse, denne, dem, det etc. henviser entydigt til de rigtige navneord.

 

Mellem sætninger

 

Brug sammenbindingsord, der danner bro mellem to informationer (eller sætninger). Ord som: ”Og, også, desuden, ligesom, sidst men ikke mindst, især, med andre ord, fx således, selvom, ganske vist, senere, derefter, når, fordi, altså, hvilket, men, derimod, hvorimod, dog, til gengæld, alligevel, fx derfor, det vil altså sige.” Osv.

 

Mellem afsnit

 

Brug sætninger, der sammenfatter det foregående og introducerer det næste afsnit. De skal ikke sige noget nyt, men være en rød tråd, læseren kan holde sig til og som fortæller, hvor man er henne, og hvor man er på vej hen. Fx: ”Det vil altså sige, at sammenbinding er vigtig for læservenligheden, og det leder os hen til næste punkt: En rød tråd.” Spørgsmål er altid gode som sammenbindingssætninger: ”Men hvorfor er det sådan? Jo, det er det fordi …”

 

Rød tråd

 

Rød tråd er en ”tråd”, læseren kan holde sig til gennem teksten, og som giver hende en følelse af at være på rette vej. En rød tråd kan være et nøgleord som fx læservenlighed, der går gennem teksten og hele tiden uddybes. Det kan være et tal, et produktnavn eller eksempel, der gentages i teksten.

 

Skab variation i din tekst

 

Hvis en tekst er monoton, bliver læseren træt. Det gælder også, hvis tekstens visuelle udtryk er monotont med massive tekstblokke og symmetriske opslag. Teksten skal have både visuel og sproglig variation. Variation bruges til at overraske læserne, så deres opmærksomhed hele tiden skærpes.

 

Afsnitstyper

 

Hvis du kun har redegørende eller argumenterende afsnit, bliver teksten monoton. Er der flere tal i hvert afsnit, bliver læseren træt på forhånd. Skift mellem afsnit, der er beskrivende, redegørende, dokumenterende, argumenterende, opsummerende, konkluderende, perspektiverende, fortællende, og afsnit der består af citater og baggrundsoplysninger.

 

Sætningslængde

 

Variér mellem korte og lange sætninger. Det giver et varieret og behageligt tempo, og det får dit sprog til at virke melodisk. I gennemsnit skal der være mellem 15 og 20 ord i en sætning. Er der færre, virker det barnligt, er der flere, virker teksten hektisk og strittende.

 

Forvægt/bagvægt

 

Den samme sætningskonstruktion kan let blive monoton. Skift derfor mellem bagvægt og let forvægt. Du kan bygge spænding op ved hjælp af forvægt, så læseren spændt sidder og venter på hovedverbet. Det må dog ikke vare for længe, så bliver sætningen uklar.

 

Stilleje

 

Skift mellem forskellige sprognormer, mellem et nøgternt og enkelt sprog og et mere mundtligt sprog.

 

Ordstilling

 

Du kan variere ordstillingen i en sætning, ved at skifte mellem om du sætter subjekt, verbum eller prædikat først: ”Kommunen har svigtet”, ”Svigtet, det har kommunen”, ”Det er kommunen, der har svigtet.”

 

Sætningsform

 

Du kan variere dine sætningsformer, så du skifter mellem spørgende, konstaterende og bydende sætninger. Du kan også bruge sætningsemner, der er en helsætning, hvor centrale led er taget ud: ”Svigter vandmiljøet, skærer ned på kontrollen, overlader initiativet til landmændenes samvittighed.” Sætningsemner giver teksten økonomi og energi, når der bliver brugt færre ord.

 

Synonymer

 

Du skal ikke gentage de samme ord. Nøgleord skal gentages, men andre varieres: ”Svigter, forsømmer, overlader, skader …”

 

Usædvanlige ord og sætninger

 

Man kan få folk til at lytte ekstra opmærksomt, hvis man bruger lidt anderledes ord end de mest oplagte. Det overrasker. Skriv fx ”karrig” i stedet for ”nærig”, ”sober” i stedet for ”retfærdig” etc. Brug dem med måde, ellers kan det virke som krukkeri.