Historisk krimi om pesten i 1629

 

I 1600-tallet rullede pesten hen over Danmark ca. hvert femte år og tog 10-20-30 procent af befolkningen med sig. Folk var vant til døden, men pestens voldsomhed chokerede og efterlod de overlevende desperate efter at forstå, hvad det var, der ramte dem. Kirkens ellers solide forklaringsmodel, at død og ulykker var Guds straf for vores synder, blev draget i tvivl, og i stedet opstod et væld af alternative teorier og behandlingsmetoder.

En af dem, der døde af pest i 1629, var Nakskov-præsten Anders Perlestikker. Takket være hans omhu med at registrere alt og alle i Nakskov, så ingen slap for at betale, hvad han havde krav på, har vi i dag en unik og omfattende viden om de mennesker, der levede og døde i købstaden, mens han var præst. I løbet af ti år blev byen halveret: 300 af indbyggerne døde i 1619. Det samme antal i 1625, og i 1629 bukkede 400 under for den sorte død.

 

Pestlægen er historien om, hvordan folk dengang levede med og forsøgte at behandle pest.

Historien

Byfoged Povel Madsen finder i en sø liget af en lille pige. Han håber, at hun er druknet og ikke myrdet, så byen ikke igen skal hænge en barnemorder. Sandheden viser sig at være langt værre. På pigens hals finder han mørklilla bylder, der tyder på, at pesten er vendt tilbage. Tanken forfærder ham, men han håber, at Chr. IV’s nye Pestforordning fra 1625 kan forhindre, at pesten denne gang rammer så hårdt.

 

Han får hjælp af en tilrejsende læge, den kontroversielle Hartvig Lohmann, der eksperimenterer med nye metoder. Mens de kæmper for at opretholde et beredskab, der skal holde pesten nede, myldrer ligene frem i byen. Samtidig nager tvivlen. Døde pigen af pest, eller blev hun myrdet?

Pestlægen - en historisk krimi

kr 250,00Pris
  • Pestlægen er historien om pesten, der i starten af 1600-tallet skyllede hen over landet cirka hvert 5. år og dræbte 10-20% af befolkningen. Romanen beskriver, hvordan folk dengang forsøgte at forstå og behandle pest.​

     

    Forfatter: Søren Marquardt Frederiksen

    Genre: Historisk roman

    Sidetal: 267

    Pris: 250 kr.

     

HVAD SIGER LÆSERNE?

silvestre-41_edited.jpg

”Fin fremstilling af dagliglivet i en lille provinsby under reformationen med lyde, lugte, klæder, kost, omgangsformer mm. Dertil kommer en troværdig, velresearchet beskrivelse af, hvilken form for beredskab, der blev sat i værk, når bylivet dengang ramtes af en pestepidemi.”

Helle Winther Olsen, Bibliotekernes lektørudtalelse

”Flot historisk ramme for en veludført krimi … fascinerende.”

Lotte Eskildsen, Cats, Books & Coffee