top of page

Ny bog bruger gamle straffeakter til at genskabe forbrydelser folk begik på Falster i perioden 1891-1922.

 

Kriminalhistorie

 

Rekonstruktioner af de gamle straffesager giver læseren mulighed for at gå i forbrydernes fodspor. Oftest er det historier om desperate mennesker, og de konflikter der prægede datidens samfund, på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke var et socialt sikkerhedsnet. Hovedparten er historier om mennesker på samfundets bund. Om kummerlige liv og besiddelsesløse personer, der blev udstødt og levede i udkanten af samfundet som skyggemennesker.

 

Socialhistorie

 

Politiet på Falster var for 100 år siden grundige med at afhøre vidner, ofre, pårørende, arbejdsgivere, naboer og mulige gerningsmænd. Takket være denne grundighed, er de gamle straffeakter et værdifuldt kildemateriale. Man får ikke alene oplysninger om selve forbrydelsen, men også om de ting der foregik rundt om forbrydelsen. Man får indblik i forbrydernes og datidens sociale forhold. Hvordan de levede, og hvad der fik dem til at bryde loven.

 

Lokalhistorie

 

Bogen er fuld af lokalhistorie. Den rummer 32 levende personhistorier, og er illustreret med 72 forbryderfotografier, samt 68 gamle, lokalhistoriske fotografier fra Falster. Tilsammen vækker de forbryderne og deres mørke underverden til live.

 

Forfatteren

 

Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og har i 20 år undervist i kulturfor- midling på Københavns Universitet. Han er forfatter til en række anmelderroste bøger om kommuni- kation. I de senere år har han skrevet historiske romaner og kulturhistoriske fagbøger.

 

Et forbryderalbum fra Falster er hans tredje forbryderalbum, hvor han genopliver og giver stemme til de mennesker, der gemmer sig bag gamle forbryderfotografier fra Lolland og Falster. Tidligere er udkommet Et lollandsk Forbryderalbum 1890-1915 og Et polsk forbryderalbum 1893-1929.

 

Bogen

 

Et forbryderalbum fra Falster – 1891-1922 udkommer 15. november 2024 316 sider, stort bogformat. Pris: 349 kr. Sydhav forlag. ISBN: 978-87-92609-22-9

Et forbryderalbum fra Falster 1891-1922

349,00 kr.Pris
Antal

HVAD SIGER LÆSERNE?

silvestre-41_edited.jpg

”Fin fremstilling af dagliglivet i en lille provinsby under reformationen med lyde, lugte, klæder, kost, omgangsformer mm. Dertil kommer en troværdig, velresearchet beskrivelse af, hvilken form for beredskab, der blev sat i værk, når bylivet dengang ramtes af en pestepidemi.”

Helle Winther Olsen, Bibliotekernes lektørudtalelse

”Flot historisk ramme for en veludført krimi … fascinerende.”

Lotte Eskildsen, Cats, Books & Coffee

bottom of page